Hvis nogen kender til at tage sig af andre, er det mødre. Rigtig mange af os kan nok godt nikke genkendende til at vi skylder vores mødre en stor tak og derfor dyrkes mors dag d. 14 maj også i stor stil landet over. Dagen nærmer sig, så grib derfor denne mulighed for at vise din mor, hvor meget du værdsætter hende og glæd hende med rigtig forkælelse i form af en neglebehandling.
I takt med de mange opgaver og hensyn man kan opleve som mor, kan det være meget almindeligt for mange mødre, at de sætter sig selv lidt i baggrunden for at tage sig af familiens små, og fordi den travle dag hurtigt tager over.
Men rigtig mange kvinder har til stadighed brug for at føle sig kvindelige og feminine, og ofte er det bare de små ting, som kan gøre en enorm forskel for den enkeltes følelse af velvære.
En ny klipning, påføring af en dejlig ansigtscreme, en ny øjenskygge eller nylakerede negle, kan gøre en verden til forskel.
Ved du, at din mor netop kunne have brug for lidt selvforkælelse, så kan lidt skønhedsfremmende tiltag måske lige være det hun mangler på sådan en særlig dag.
Når du tager dig af hende i stedet for omvendt, drager du pludselig omsorg, imens hun kan slappe af og nyde. Og på den måde kan blot en lille behandling både være en rigtig fin måde at give kærligheden tilbage på, men også en måde, hvorpå du virkelig kan give hende følelsen af at være kvindelig og lækker igen, hvis du føler, at din mor kunne trænge til det.
Er du selv allerede ejer af en Gel Startpakke, kan du sagtens bruge dine egne gelprodukter til din mors negle, husk blot altid at rengøre og spritte alle dele redskaber grundigt af inden du påbegynder påføring af gel.
Hvis det er første gang din mor prøver gel på sine negle, kan du overveje at give hende et lag Gel Polish på, da denne type gel påføres i tynde lag og derfor føles meget naturlig at have på. Gel Polish vil være let for hende at fjerne igen, når tiden er inde til dette, så du behøver hverken at aftage med fil eller andet.
Desuden er udvalget af Gel Polish farver næsten altid stort og bredt uafhængigt af det negle-mærke, du vælger, så der bør være mulighed for at finde en farve lige netop til hendes smag. Måske kender du allerede hendes yndlingsfarve, og så er valget af farve ligetil. Men ved du tværtimod, at din mor slet ikke bryder sig om for meget synlig farve, kan du derimod vælge mellem mange sarte, næsten usynlige nuancer af nude eller benytte dig af en sart pink eller klar polish, som det bruges til det franske manicure look.
Inden du starter, må du naturligvis fortælle din mor om den dejlige overraskelse og bede hende sætte sig godt til rette ved et bord, hvor der er plads og godt lys til, at I kan sidde længe. Behandlingstiden for at lave gelnegle er meget afhængig af, hvor trænet du er i prep og påføring af gel. Så sørg derfor at sidde et godt sted, hvor I begge har det behageligt og sørg for at have dine ting klar ved hånden, så I ikke afbrydes igen og igen. Dertil giver det også altid god mening at have en kop kaffe eller lign lige ved hånden, da du helst skal blive siddende og undgå at røre ved for meget andet, når først du er gået i gang med behandlingen.
Bed din mor om at starte med at vaske hænder og sørg for, at der ikke sidder sæberester eller lign. tilbage på huden, da det i værste fald kan resultere i, at gelen løfter sig fra neglen kort tid efter.
Følg en guide til den korrekte prep og sørg for at være omhyggelig med hvert trin for at sikre gelneglene en lang holdbarhed.
Begynd derefter at påføre den valgte gel og følg anvisninger for denne type fra start til slut. Og tag dig god tid til negleprocessen, for sjusk vil kun føre til et kedeligt slutresultat og sandsynligvis negle, der krakelerer eller løfter sig fra naturneglen langt tidligere end ventet.
Når gelneglene er færdige og stråler ligesom din mor, bør du afslutte med negleolie for at give neglene de bedste betingelser for at holde sig pæne ved at tilføre fugt og mineraler.
The Gel Collection™ Daily Cuticle Oil fra Neglefeber.dk kan netop dette og har tilmed en frisk duft af citron. Når neglene er tilført fugt, kan du slutte af med en dejlig håndcreme og evt en håndmassage, hvis du har mod på det.
Vil du gå all in på hendes wellness oplevelse, kan du også sørge for at sætte stemningen i rummet fx med hendes yndlings musik, tændte stearinlys, en lille blomst og evt. en afslappende duft. Der er masser af forskellige måder at opleve forkælelse på, men pleje af kroppen kan virkelig gøre en forskel for både krop og sjæl.
Det er kun din egen fantasi, som bestemmer, hvordan behandlingen skal være, og hvordan oplevelsen bedst passer til din mor.
Giv hende en dag med ren nydelse og hendes glæde vil sikkert blive lige så meget din.
Seneste kommentarer